Hvad er et testamente? Hvad skal det indeholde?

hvad er et testamente
5/5 - (2)

Hvad er et testamente?

Et testamente er et juridisk dokument, der beskriver, hvem der skal arve efter dig og hvad og hvor meget de skal arve. Testamentet gør, at arvingerne er juridisk berettiget til arven, når du går bort. Det er helt frit, hvem du vælger som arvinger i dit testamente, og det kan sagtens være personer, du ikke er i slægt med.

Hvad skal et testamente indeholde?

Når man skal have lavet et testamente, så er der visse beslutninger, man skal tage. Disse beslutninger har vi inddelt i forskellige punkter, så det er nemt og overskueligt for dig at vide præcis, hvad du skal tage stilling til.

  1. Hvem skal være arving/arvinger?
  2. Hvordan skal arven fordeles?
  3. Skal arven blive i familien?
  4. Børnetestamente
  5. Uskiftet bo 
  6. Annullere tidligere testamenter
  7. Kodicil
  8. Båndlæggelse
  9. Fortrinsret til arvingerne
  10. Indbotestamente
  11. Subsidiære arvinger
  12. Bobestyrer
  13. Underskrift

Hvem skal være arving/arvinger?

Når vi skal have oprettet et testamente, så tænker vi først og fremmest på, hvilke personer, der skal arve efter os. Mange vælger at tildele arven til deres samlever eller ægtefælle, men mange vælger også at tilskrive arven direkte til børnene. Hvis to ægtefæller går bort, så er det oftest deres børn, der arver efter dem.

Hvordan skal arven fordeles?

Når arven skal fordeles, så skal det gøres i henhold til loven. Når man fordeler arven, så skal man være opmærksom på, at børn og ægtefæller er tvangsarvinger.

Tvangsarving betyder, at arvingen som minimum skal modtage en vis procentdel af arven efter dig.

Særbørn

Har man børn uden for ægteskabet, kaldes disse for særbørn. Vær opmærksom på, at særbørn får arv fra begge deres forældre, så de kan potentielt få dobbelt så meget i arv, som ægteparrets fælles børn.

Sort Får Testamente

Når arven fordeles, kan det i visse tilfælde være, at man ønsker, at et barn skal gøres arveløs. At gøre et barn arveløs er ikke muligt, men til gengæld er det muligt at oprette det, der kaldes for et ”Sort Får Testamente”. Det ”sorte får” bliver gjort stort set arveløs ved, at barnet kun bliver tildelt tvangsarven.

Skal arven blive i familien?

Hvis man ønsker, at arven altid skal blive i familien – også selvom ens børn bliver skilt, så kan man oprette testamente med særeje. Ved særeje skal ens børn aldrig dele arven, da arven bliver i familien. 

I Danmark findes der forskellige typer af særeje, og det er utroligt vigtigt at vælge den korrekte type af særeje, da det kan have fatale konsekvenser for arvingerne, hvis man vælger den forkerte type.

Børnetestamente

Hvad sker der hvis begge barnets forældre går bort? Barnets gudfar og gudmor får ikke automatisk tilkendt forældremyndighed, men det er derimod staten, der vurderer, hvor børnene skal placeres. Og ved at oprette et børnetestamente kan man netop påvirke statens vurdering om udvælgelse af nye forældre. Dette gøres blot ved at skrive i børnetestamentet, hvem man ønsker skal overtage forældrerollen, hvis begge forældre går bort.

Når man skriver sit ønske i børnetestamentet, er det vigtigt at inkludere en begrundelse for sit valg, da det først og fremmest hjælper staten med at forstå ens valg og dernæst vælger staten, i langt de fleste tilfælde, ud fra hvad der står i børnetestamentet. Dette betyder derfor, at man har god chance for at staten vælger efter ens ønske.

Uskiftet bo

Uskiftet bo betyder, at boet ikke er skiftet (arven ikke er uddelt), når blot den ene ægtefælle er gået bort. Barnet eller børnene af den afdøde forælder har dermed ikke modtaget deres arv efter den afdøde endnu, da arven tilfalder ægtefællen.

Ved uskiftet bo, er der 2 ting, man skal være opmærksom på:

1. Hvis begge ægtefæller ønsker at sidde i uskiftet bo efter hinanden, så bør man skrive dette ønske ind i testamentet. Hvis man udelukkende har børn i fællesskab, så er det længstlevende, der frit kan bestemme om vedkommende vil sidde i uskiftet bo med børnene eller ej.

Har man børn uden for ægteskabet, så er det op til børnene, om de ønsker at lade længstlevende sidde i uskiftet bo. I så fald skal børnene skrive under på det man kalder et forhåndssamtykke til uskiftet bo.

2. Har man en ægtefælle, der er gået bort, og ægtefællens børn ikke har modtaget arv, så sidder man i uskiftet bo. Når man sidder i uskiftet bo, så disponerer man kun over sin egen del af boet, hvis man altså har oprettet testamente. Ens andel af boet svarer til 50% af alt, hvad man ejer tilsammen med sin afdøde ægtefælle. Resten af formuen fordeles i henhold til gældende lovgivning.

Hvordan sletter man et testamente?

Hvis man får lavet mere end ét testamente, så er det vigtigt, at man annullerer det gamle, da der kun kan være ét testamente.

Man sletter et testamente ved at oprette et nyt, hvori der står, at det gamle er annulleret. Når det nye testamente er udarbejdet, skal det underskrives hos en notar, hvilket sikrer, at testamentet er gyldigt, og at det gamle er annulleret.

Hvad er kodicil?

Kodicil betyder tillæg, og er navnet man bruger, når man ændrer et testamente. Man benytter sig dog sjældent af denne metode, da testamentet først skal læses igennem for at se om alt stemmer overens med nuværende love og regler. Det er i de fleste tilfælde derfor både billigere og tidsbesparende blot at oprette et nyt testamente.

Båndlæggelse af arv

Ved båndlæggelse forstås det, at arvingen først får udbetalt arv på et bestemt tidspunkt, eller at arven skal gå til et bestemt formål, som man selv bestemmer. 

Hvis man ikke båndlægger arv til børn, når man opretter et testamente, så vil barnet få udbetalt arven så snart barnet fylder 18 år. Der er derfor mange, der vælger at båndlægge arven til børn, til at børnene er fyldt 25 år, hvor de er mere modne.

Fortrinsret til arv

Det ligger i navnet, og også i henhold til arv, kan man give fortrinsret. For eksempel kan man i sit testamente få skrevet, at ens yngste barn skal have fortrinsret til én ting og ens ældste barn skal have en anden ting.

Skal testamenter tinglyses?

Der eksisterer en udbredt misforståelse omkring, at testamenter skal tinglyses for at blive gyldige. Testamenter skal ikke, og kan ikke, tinglyses. Testamenter skal derimod, som udgangspunkt, underskrives foran en notar for at blive gyldige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *